EC Gulve har lagt vinylgulve hos MESH Commity, Gammel Strand.

Smukke vinylgulve hos Matrikel1

Da A/S Julius Nielsen & Søn skulle etablere nye vinylgulve under en total ombygning af Matrikel1 Bar & Café for Mesh Community på Gammel Strand, blev EC Gulve hyret til opgaven. Den blev løst så godt, at EC Gulve nu er på listen over tømrer- og snedkervirksomhedens faste samarbejdspartnere.

Matrikel1 er et af Mesh Communitys tre moderne innovationshuse centralt i København, hvor iværksættere og innovative virksomheder via medlemskab får adgang til arbejdspladser, møderum, events og netværksmøder.

Her har tømrer- og snedkervirksomheden Julius Nielsen & Søn haft hovedentreprisen på en total ombygning af den nederste etage, hvor en café fungerer både som åben café, kantine for medlemmerne og et moderne forsamlingshus.

”EC Gulve blev valgt til opgaven med nye vinylgulve på baggrund af deres forslag til materialevalg og deres pris, for vi har ikke tidligere arbejdet sammen. Men det kommer vi helt sikkert til en anden gang. De er kommet på vores liste over faste samarbejdspartnere,” siger Martin Knappe, som er servicechef hos Julius Nielsen & Søn.

”EC Gulve har løst opgaven meget tilfredsstillende. De har været lydhøre og nemme at samarbejde med, og de har foreslået en god løsning til gulvet i caféens køkken med skridsikkert vinylgulv,” uddyber han.

Ombygning i et nomineret hus

Mesh Communitys tidligere indretning af Matrikel1 har været indstillet til Renoverprisen, hvilket vidner om bygherrens høje krav til løsninger for indretningen og håndværksmæssig finish.

 

EC Gulve vinylgulve hos MESH.
EC Gulve vinylgulve hos MESH.

Derfor er der også kræset for både indretning, inventar og materialer i den nye ca. 350 kvadratmeter store café med tilhørende køkken og toiletter. Den totale ombygning har stået på i foråret 2024, og resultatet er en café med en tydelig identitet og flotte detaljer.

Fire forskellige vinylgulve

EC Gulve har etableret vinylgulve i hele caféen. Det vil sige et gråt skridsikkert, vådrumssikkert, hvidt og nistret vinylgulv i køkkenet. Hvid nistret mønster i en del af den vinyl, som beklæder dele af caféen, hele gangarealet og de vådrumssikre vinylgulve på toiletterne. I caféen er der desuden lagt felter af vinylgulve med samme farve og mønster som det træ, der er brugt til vægbeklædning og fast inventar i caféen.

”Det har været en spændende opgave, hvor vi kunne bruge hele vores faglighed og ekspertise. Jeg er stolt af det færdige resultat,” siger Emre Cevher, som er en erfaren gulvlægger og ejerleder hos EC Gulve.